Sådan undgår du at din smartphone og brug af sociale medier stjæler din juleferie.

Sådan undgår du at din smartphone og brug af sociale medier stjæler din juleferie.

Giv din smartphone juleferie

Ahhhhhhh juleferie er vi mange der tænker – skal blive rart at slappe af og hygge med familie og venner. Jeg vil gerne dele et par fif med jer, som du måske kan få glæde af, hvis du, som jeg og så mange andre også per automatik har det med at griber ud efter mobilen, når der er en ledig stund.

Det er så rart og dejligt at blive underholdt, få lykkefølelsen i kroppen, som det giver at bladre igennem sit feed på de sociale medier og vise hvor hyggelig julen er hos en selv . Men pas på din dyrebare tid i juleferien – og tage nogle bevidste valg om hvem der skal have din opmærksomhed og tid. Netflix, Facebook, Insta og de mange nyhedstjenester ved igennem de mange informationer de har opsamlet om dig, hvordan de skal stjæle din tid + de bevidst påvirker de instinkter og impulser, vi har svært ved at styre, Og selv om du måske synes du slapper af, når du ligger der og drøner igennem dit feed, så skal du vide, at din hjerne arbejder på højtryk for at håndtere og bearbejde alle de mange indtryk og informationer – den er på INGEN måde på juleferie og slapper ikke det mindste af. Så har du brug for at slappe- og stress af, så vælg noget, hvor du bevidst kan få det opfyldt….og husk også din hjerne ?

Her mine tips til hvordan du undgår at dine skærmen stjæler din juleferie:

1) – Tage nogle bevidste valg om hvor meget tid og til hvad du vil bruge dine skærme. Og vælg gerne nogle faste tidspunkter, hvor mobilen gerne må få lidt af din opmærksomhed. Aftal med dig selv, hvor mobilen skal være i de tidsrum du ikke ønsker at være i selskab med den. Den skal helst være et stykke fra dig, gerne i et andet rum, så du ikke på autopilot tager den frem, men giver dig selv et split sekund til at tænke ”hvad skal jeg med mobilen” – hvilken værdi skaber den for mig lige nu.

2) – Lave en klar forventningsafstemning med dig selv, familien og børnene om hvor meget mobil/sociale medier, spil og film skal fylde i julen. Lav nogle simple rammer og vigtigst af alt, få aftalt hvad i skal og ønsker at bruge julen/ tiden på i stedet for skærmen. Ved at få sat ord på hvad i ønsker at bruge julen på, bliver man bevist om de behov og ønsker man hver især gerne vil have opfyldt – som vil skabe en lykkefølelse, fylde en op med det som måske har været savnet i travlheden op til jul.
Lad mig give et eksempel for hvad vi gør herhjemme. Vi skal holde jul med min svigerfamilie og har i den forbindelse lavet en tråd på messenger, hvor vi har delt juleønsker medvidere. For et par dage siden skriver min bonussøn på 16 år, at han ønsker nærvær de 2 dage vi skal være sammen, mobilerne skal være slukket og har man brug for at være på, så sætter man sig ind i et andet rum, så man ikke bryder hyggen de øvrige har. Klart og stærkt budskab og super fedt synes jeg. Alle har stemt i også synes godt om ideen, så det er fedt. Vi plejer at spille meget og går gerne en tur, så det bliver helt sikkert et par hyggelige dage.

3) – Lad din mobil sove i stuen – har du brug for at stå op til en bestemt tid i juleferien, så skynd dig ud og få købt et almindeligt vækkeur, hvis du ikke allerede har et. Lad være med at lade dig friste af at ligge med din mobil inden du skal sove – tiden løber og igen fylder du din hjerne med masser af indtryk, som den lige skal bearbejde inden den er klar til at sove. Hvis du har haft travlt op til jul eller der har været mange arrangementer i december, så giv din krop lidt fred og lade den sove og slappe af. Tag en god bog med i seng, den fordybelse og ro det giver at læse, sænker dit stressniveau og styrker din indlevelsesevne. Læsning giver ro i kroppen og åndedrættet og booster både dit lykkecenter i hjerne og dit immuneforsvar. Så kan du ikke undvære dit dopaminfix (lykkefølelse i hjerne, som bl.a. Sociale medier giver), så vil bogen stadig give dig det.

Ellers vil jeg bare ønske dig en dejlig jul og pas på dig selv.
Sæt en masse dejlig nærvær ind på kontoen – at være sammen fysisk og få et dejlig knus af en, som betyder noget for en, kan ikke erstattes af likes eller en ligegyldig kattevideo. Nyd julen, det er jo hjerternes fest.

KH M
 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *