Min mission er, at forbedre vores mentale sundhed, igennem sunde og bevidste digitale vaner og mønstre. Hvor stress og jag bliver skifte ud med overskud og nærvær. Få skabt fokus på at vi er mennesker og ikke robotter og derved har brug for at blive set, hørt og få krammer – likes og hjerte emojis er godt, men styrker os ikke mentalt. Vi har brug for pauser og føle tryghed, det nære og det ægte for at trives og udnytte vores fulde potientiale.
Profilbillede af Mona Helleman
MONA HELLEMAN
Coach og Digital Mentor

FAKTA

Jeg født i 1975, mor til den dejligste dreng og lever i en moderne familie med vores og dine børn.

  • Certificeret Business og Life Coach fra Sofia Manning  
  • Certificeret StressCoach fra Forebyg Stress/ Bjarne Toftegaard.
  • Multimedie uddannelse, Merkonom i Ledelse og en almen kontoruddannelse.

Jeg har været en del af den digitale og teknologiske rejse siden 1998, hvor jeg chekkede ind på Multimediestudiet på Århus Købmandsskole. Igennem skønne jobs har jeg  oparbejdet mange års erfaring med digital kommunikation, online og It udvikling samt digital forretningsudvikling, i bl.a. tele, medie- og bilbranchen. Så jeg ved indefra hvordan man fanger forbrugeres opmærksomhed og stjæler deres tid.

Jeg ved hvad det vil sige at være ramt af stress – at være total i ubalance, hvor energi og overskud har forladt ens krop og hoved. Jeg har kæmpet mig tilbage hele 3 gange – men det var først, da jeg tog uddannelsen som stresscoach jeg kom i besiddelse af de rette værktøjer til at forebyggen stress i fremtiden.  

Mona Helleman Coach

MINE TANKER OM VORES DIGITALE HVERDAG

Teknologien og digitaliseringen har gjort verden mindre og større på en gang. Gjort det muligt at være sammen uden at vi er det. Optimeret og effektiviseret samfundet og forandret måden vi kommunikerer og er sammen på som mennesker.

Langt hen af vejen er jeg fascineret af det, som er muligt, og jeg indrømmer at jeg har slugt den råt og prøvet meget af. Men jeg har også på min rejse observeret, at der findes en B-side af den fantastiske forandring. Prisen er høj, for bl.a. er millioner af mennesker over hele verden på vej til at blive digitale junkier. De store mænger data, som hver dag flyver igennem vores hjerner, truer med at sende flere generationer ud i et liv fyldt med stress, angst, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og nedsat evne til nærvær og empati. Og hvilken konsekvens har det så for fremtiden?

I vores jagt på nyheder, likes, følgere, underholdning og inspiration har vi glemt hvad nærvær, pauser, kedsomhed og den frie fantasi skaber og gør ved os som mennesker og de menneskelig behov. Vi har i vores fascination af de mange digitale muligheder ladt os manipuleret af Tech industrien og få skabt nogle stærke digitale mønstre og vaner, som for nogen er kommet ud af kontrol. Vi kan ikke længere lade være, vi må lige tjekke, svare, søge og uploade. Vi er blevet til mennesker, som har mere travlt med at dokumentere vores liv end at leve det. Og det har en konsekvens for vores mentale sund.

VEJEN TIL ET DIGITALT LIV I BALANCE

Vores digitale liv er kommet for at blive, og det bliver kun større og der kommer flere ting vi skal forholde os til. Men vil vi gerne leve det liv og opnå det vi drømmer om, så er det vigtigt at vi hver især tager styringen i vores digitale hverdag og begynder at udnytte teknologien i stedet for at lade os bruge af den, som det er i verden i dag.

Det kræver indsigt og bevidsthed om hvad vi ønsker at opnå med vores digitale tilstedeværelse, hvad der skaber værdi og ikke mindst værner om hvem og hvad der skal have lov, at bruge af den vigtigste ressource vi har som menneske – nemlig vores tid. Vi skal blive mere kritiske om, hvad vi bruger vores tid på og med og huske at spørge os selv hvad det er, som det giver os. Vi skal finde derind, hvor vi finder ro med det vi gør, fordi det skaber værdi for os, og ikke bare lade os rive med fordi andre gør det – Tech industrien vil helt sikkert bede mig om at holde bøtte, for det er jo sådan de tjener deres mange millioner.

Min mission

Min mission er at hjælpe med at forbedre vores mentale sundhed, igennem nye og bevidste digitale mønstre og vaner. At få skabt fokus på at vi er mennesker og ikke robotter og derved har brug for at blive set, hørt og få krammer – likes og hjerte emojis er godt, men styrker ikke os mentalt. Vi har brug for pauser, føle tryghed og at vi bidrager – vide at vi hører til et sted.

Vi har til opgave at få skabt rammerne for de kommende generationer, så de også får et liv med nærvær og empati – vi skal sammen blive bedre til at slukke for det som ikke er vigtigt og igen tænde for det som er vigtigt. Det nær, det dybe og det ægte.